Gå til hovedindhold

Erhvervspark Nova

Erhvervspark Nova er et attraktivt, synligt og velbeliggende erhvervsområde ved motorvej E45.

  • Læs op

Indhold

    Erhvervspark Nova er et attraktivt og velbeliggende erhvervsområde ved motorvej E45 og afkørsel 55.

    På det højtbeliggende område er der mulighed for særdeles synlige placeringer direkte ud til motorvejen. De bagvedliggende arealer i området er svagt kuperede og ligeledes synlige for al sydgående trafik.

    Mange anvendelsesmuligheder

    Erhvervsområdet er oplagt til virksomheder, der ønsker en fremtrædende og synlig placering tæt på E45 og det overordnede vejnet.

    Her kan opføres flere forskellige former for erhvervsbyggeri som for eksempel domicil og lager til transporttunge virksomheder med særlige arealbehov, produktionsvirksomheder, servicevirksomheder, lager- og værkstedsvirksomheder samt kontorer.

    Højtprofileret erhvervsområde med grøn profil

    Erhvervsområdet Erhvervspark Nova og lokalplanen for området lægger op til markant og iøjnefaldende arkitektur, som bidrager til eksponeringen af virksomhederne i området.

    Det grønne skal være et fremherskende kendetegn for området, som får en væsentlig grøn profil med beplantningsbælter, spredte grupper af træer og områder udlagt som eng.

    Hvilke virksomheder ligger i området?

    Flere virksomheder har allerede etableret sig i området, herunder en række større transport-, logistik-, lager- og designvirksomheder.

    Horsens Kommune sørger for byggemodningen af området. Den omfatter anlæggelse af veje og vand, el og kloak ført frem til grunden. Som køber skal du ud over grundprisen selv betale en række af de omkostninger, der kan være forbundet med et efterfølgende byggeri. 

    Spildevand, vandforsyning, el og varme

    Spildevand:
    SAMN Forsyning ApS
    Alrøvej 11
    8700 Horsens
    Telefon: 76 26 87 00
    Samn.dk

    Vandforsyning:
    Gedved Vandværk
    v/ Erik Børgesen
    Telefon: 40 15 25 32
    gedvedvandværk.dk

    El:
    N1
    Edison Park 1,
    6715 Esbjerg
    Telefon: 70 23 00 43
    n1.dk

    Varme: 
    Evida (Gas)
    Vognmagervej 14
    8800 Viborg
    Tlf. 7789 9000
    evida.dk

    Arkæologi og jordbundsundersøgelser

    På arealerne er der blevet udført arkæologiske forundersøgelser og en jordbundsundersøgelse, der kan rekvireres. Den fortæller alene noget om jordbunden på de steder, der er udtaget prøver.

    Det vil sige, at der kan være andre jordbundsforhold på øvrige dele af arealet. Vi anbefaler derfor en supplerende jordbundsundersøgelse til købers konkrete byggeprojekt.

    Arealet er omfattet af lokalplan 378 vedr. skilte m.m. Derudover er arealet omfattet af lokalplan 12-2007. Idet arealet har en særlig synlig placering, vil Horsens Kommune stille særlige krav til den arkitektoniske udformning af køberens kommende byggeri. 

    Afvigelser i forhold til lokalplan 12-2007 vil forudsætte, at Horsens Kommune meddeler dispensation. Horsens Kommune vil alene meddele dispensation, hvis kommunen ud fra en konkret vurdering af købers projekt vurderer, at projektet lever op til kommunens krav i forhold til byggeriets begrænsede synlighed i terrænet. Derudover vil der blive stillet særlige krav til byggeriets arkitektoniske udformning.

    En del af arealet skal iht. lokalplanen henligge som beplantningsbælte og rekreativt areal. Der er konstateret fortidsminder på en del af dette areal, se kort over status i forhold til arkæologi. Hvis køber opnår dispensation til at anvende denne del af arealet til andet end beplantningsbælte og rekreativt areal, vil køber skulle betale for udgravning af fortidsminderne.

    Der er konstateret fortidsminder på den del af arealet, som på kort over arkæologi er markeret med A. Horsens Museum vurderer, at der på denne del af arealet findes en meget intensiv bebyggelse med høje koncentrationer af anlæg. 

    Den del af arealet som er markeret med B er endnu ikke nærmere undersøgt. Vejdirektoratet vil i forbindelse med en kommende udvidelse af E45 foretage nærmere undersøgelser af denne del af arealet. Det er ikke afklaret hvornår Vejdirektoratet vil gennemføre disse undersøgelser.  

    Horsens Museum har skønsmæssigt vurderet, at udgifterne til udgravning af fortidsminder på den del af arealet, som er markeret med A vil udgøre ca. 5.500.000 kr. Det understreges, at der alene er tale om et forsigtigt skøn og at dette skøn kun omfatter fortidsminder på den del af arealet som er markeret med A.

    Ejeren af arealet vil kunne anmode Slots- og Kulturstyrelsen om at fastsætte størrelsen af de udgifter ejeren af arealet vil skulle betale i forhold til udgravning af de med A og B markerede arealer.

    I forhold til den del af arealet som skal nærmere undersøges af Vejdirektoratet, vil Slots. og Kulturstyrelsen først kunne fastsætte omkostningerne, når Vejdirektoratet har gennemført disse undersøgelser. Køber vil skulle betale de udgifter, som Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter i forhold begge arealer.

    Hør mere om købsvilkårene hos:

    Brian Ingvard Christiansen
    Projektchef for By- og Havneudvikling
    Telefon: 23 37 31 92
    bin@horsens.dk

    Jeppe Keller
    Leder af erhvervsudvikling
    Telefon: 51 49 02 42
    jkej@horsens.dk

    På vores hjemmeside erhverv.horsens.dk kan du læse meget mere om, hvad vi kan tilbyde din virksomhed, hvis du flytter til Horsens.