Gå til hovedindhold

Hverdag i Horsens

Her finder du berigende børnepasning, et summende studieliv og stærke jobmuligheder.

07. mar. 2023
  • Læs op

Indhold

    Du kan roligt regne med at få en institutionsplads til dit barn uden lange ventelister. Vi har nemlig pasningsgaranti.

    Men en plads i en daginstitution er ikke et succeskriterie i sig selv for os. Vi arbejder benhårdt for at sikre, at børnene får solide sociale kompetencer og en række værktøjer til at mestre livet med - og det er en opgave, vi tager meget alvorligt og har fokus på hos vores Tværgående Enhed for Læring.

    Det kræver også et stort engagement at have ambitioner på børnenes vegne. Og det engagement leverer vores ildsjæle i vores forskellige dagtilbud – både på personalesiden og i forældrebestyrelserne.

    Læs mere om vores dagtilbud på horsens.dk.

    I skolerne ruster vi vores unge mennesker til at møde og begå sig i verden – på egen hånd og i fællesskab. 

    Vi har ambitioner for alle børn og sætter børnenes læring, trivsel og personlige udvikling i centrum i skolen. For det er børnene og deres udvikling, det hele handler om.

    Vi arbejder ud fra de tre målområder:

    • Læring
      Vi skal gøre vores elever uddannelsesparate og få dem til at tage en ungdomsuddannelse
    • Trivsel
      Vi skal have øget trivsel på skolerne hvert år, og vi har fokus på psykisk og fysisk sundhed
    • Personlig mestring
      Vi skal skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor der er plads til alle

    Læs mere om mål og projekter hos Tværgående Enhed for Læring.

    Læs mere om skolerne og se, hvor de er på horsens.dk.

    Du var måske ikke klar over det, men med  100 forskellige uddannelser er Horsens en ret solid studieby.

    Vi har naturligvis hele pakken af ungdoms- og erhvervsuddannelser, som giver et godt afsæt til videre uddannelse. Og vi har også en række videregående uddannelser at byde på:

    Samtidig sørger vores 12.000 unge indbyggere i kommunen for at give livet mellem pensumlinjerne masser af spræl.

    Læs mere om studielivet på facebooksiden Studieby Horsens.

    Med en placering lige i kernen af det østjyske smørhul er Horsens et godt udgangspunkt for at finde arbejde.

    Der er for eksempel mere end 4000 arbejdssteder inden for kommunegrænsen. Så mon ikke, vi også har et passende job til dig - og til din bedre halvdel for den sags skyld?

    Ellers har vi en motorvej lige uden for byen og flere tog i timen, så du kan nå næsten en halv million job omkring Horsens på mindre end 60 minutter.

    Læs mere om jobmulighederne og erhvervslivet i Horsens på erhverv.horsens.dk.


    Morten hjælper dig videre

    Har du set dig lun på en karriere i Horsens? Så hjælper Business Horsens dig videre med kontakt til virksomheder eller mere viden om lige netop den branche, du er nysgerrig på. 

    Tag fat i Morten Muriel Olsen, der er matchmaking-konsulent på telefon: 27 61 49 08 eller mol@businesshorsens.dk.